På baggrund af dødsattesten og de handlinger der skal ske i forbindelse med begravelsen eller bisættelsen, skal der udfyldes en dødsanmeldelse (også kaldet “Anmodning om begravelse og ligbrænding”). Alle dødsfald skal anmeldes senest to hverdage efter et dødsfald.
Uanset om afdøde var medlem af folkekirken, tilhørte et andet trossamfund eller intet trossamfund, så sker anmeldelsen overfor afdødes bopælssogn.
Danbegravelse sørger, hvis det er ønsket, for udfyldelse af dødsanmeldelsen på baggrund af en fuldmagt fra dig som pårørende. Danbegravelse benytter digital dødsanmeldelse og sørger for at denne kommer til det sogn, hvor afdøde havde sin bopæl.
Når det er sket, giver begravelsesmyndigheden besked til folkeregistret, skifteretten, socialforvaltningen og de relevante begravelsesinstitutioner som præst, kirkegård og krematorium.