Hvis den afdøde var gift, og ægteparrets samlede formue er under 870.000 kr. i 2024, så har den efterladte ægtefælle ret til at overtage hele boet uden yderligere indsigelse. Det betyder, at den afdødes øvrige arvinger intet får.

Grænsen på de 870.000 kr. kan dog hurtigt blive overskredet. Når den samlede formue gøres op, er beløbet nemlig inklusive alle de værdier, som den efterladte ægtefælle modtager fra for eksempel forsikringer, pensioner og forsørgertabserstatning.

Ved ægtefælleudlæg er det den efterladte ægtefælle, som hæfter for den afdødes eventuelle gæld. For at finde eventuelle kreditorer bliver der indrykket en bekendtgørelse (et proklama) i Statstidende, som opfordrer kreditorerne til at anmelde deres krav inden for 8 uger. Anmelder kreditorerne ikke deres krav inden for fristen, bortfalder deres krav.

Den efterladte ægtefælle får altså et overblik over den afdødes gæld, inden dødsboet bliver udleveret.

Hvis boet bliver udleveret til ægtefælleudlæg, kan det få stor arvemæssig betydning mange år frem i tiden. Når den efterladte ægtefælle selv afgår ved døden, vil halvdelen af hans/hendes dødsbo nemlig (som hovedregel) tilfalde den førstafdøde ægtefælles arvinger.

Ægtefælleudlæg kan derfor have stor betydning på længere sigt, og det bør man tage med i overvejelserne.