Urnenedsættelsen er den sidste praktiske del af en bisættelse. Efter kremationen placeres afdødes aske i en urne, som normalt nedsættes på en kirkegård eller en anden godkendt begravelsesplads.
Nogle familier deltager selv ved urnenedsættelsen og bruger lejligheden til at tage en sidste afsked. Andre foretrækker, at kirkegården nedsætter urnen uden pårørende til stede. Begge dele er almindeligt.
Hvornår og hvordan urnenedsættelsen foregår, afhænger blandt andet af den valgte kirkegård, gravstedstypen og lokale forhold. Det er normalt familien og kirkegården, der aftaler tidspunktet og det praktiske forløb. Danbegravelse kan efter ønske bringe urnen til kirkegården og give familien besked, når det er sket.
På denne side kan du læse om forløbet fra kremation til urnenedsættelse, deltagelse ved gravstedet og de overordnede muligheder for placering af urnen.

En urnenedsættelse er den handling, hvor en urne med afdødes aske nedsættes i et gravsted efter kremationen. Den foregår normalt på en kirkegård eller en godkendt skovbegravelsesplads og kan ske med eller uden pårørende til stede. Familien aftaler som udgangspunkt tidspunkt og forløb direkte med kirkegården. Urnenedsættelsen markerer den afsluttende del af en bisættelse.
Ved en bisættelse bliver kisten kørt til et krematorium efter højtideligheden. Når kremationen er gennemført, samles asken i den valgte urne.
Urnen skal herefter enten:
Det er ikke tilladt, hverken midlertidigt eller permanent, at opbevare en urne med afdødes aske i hjemmet.
Urnen kan først nedsættes, når kremationen er afsluttet, urnen er klargjort, og den kan overføres til den valgte kirkegård.
Der findes ikke én fast ventetid, som gælder ved alle bisættelser. Under normale omstændigheder kan urnen dog ofte nedsættes cirka 1-3 uger efter bisættelsen. Den konkrete tidsramme afhænger blandt andet af krematoriet, transporten af urnen, kirkegårdens planlægning og familiens egne ønsker. Familien får besked, når urnen kan afleveres eller er blevet bragt til kirkegården.
Hvis Danbegravelse står for transporten, bringer vi efter aftale urnen til kirkegården og giver familien besked, når det er sket. Den efterfølgende aftale om tidspunkt og deltagelse indgås normalt mellem familien og kirkegården.
Det er som udgangspunkt kirkegården, der står for den praktiske urnenedsættelse. Familien kontakter kirkegården for at aftale:
Praksis kan variere fra kirkegård til kirkegård. Det er derfor den konkrete kirkegård, der kan give det præcise svar om forløbet.
Nej. En urne kan godt nedsættes, uden at familien er til stede.
Nogle familier oplever urnenedsættelsen som en vigtig afslutning og ønsker at være med. Andre har allerede taget afsked ved bisættelsen og ønsker, at kirkegården gennemfører nedsættelsen uden deltagelse.
Der er ikke én løsning, som er mere rigtig end den anden. Valget afhænger af familiens ønsker og de muligheder, kirkegården tilbyder.
Det er normalt familien og kirkegården – ikke bedemanden – der aftaler tidspunktet for selve urnenedsættelsen.
Når familien deltager, mødes de på det aftalte tidspunkt med en medarbejder fra kirkegården. Afhængigt af kirkegårdens praksis kan mødet være ved kirkegårdskontoret, kapellet eller direkte ved gravstedet.
Urnen bæres til gravstedet og sænkes ned i den klargjorte urnegrav. Nogle steder foretager kirkegårdens medarbejder nedsættelsen. Andre steder kan en pårørende få mulighed for selv at sænke urnen ved hjælp af et bånd eller en særlig anordning.
Familien kan typisk bruge et kort øjeblik ved gravstedet til eksempelvis at:
Mulighederne afhænger af kirkegårdens regler og de fysiske forhold ved gravstedet. Det bør derfor aftales på forhånd, hvis familien har særlige ønsker.
En urnenedsættelse er normalt en kort og enkel handling og ikke automatisk en ny kirkelig højtidelighed. En præst deltager normalt ikke, men kan i enkelte tilfælde medvirke efter aftale, hvis familien ønsker det.
Familien bestemmer som udgangspunkt selv, hvem der inviteres. Mange vælger kun at deltage med den nærmeste familie, men andre samler en større kreds.
Ved visse fællesgrave eller anonyme gravsteder kan der være begrænsninger for, om familien må deltage ved den præcise placering. Det gælder især gravsteder, hvor nedsættelsesstedet ikke skal være kendt af de pårørende.
Kirkegården kan oplyse, hvad der gælder for den valgte gravstedstype.
De fleste urner nedsættes på en kirkegård. Der findes mange forskellige former for urnegravsteder, og mulighederne varierer mellem kirkegårdene.
De mest almindelige muligheder omfatter:
Forskellene handler blandt andet om, hvorvidt gravstedet er individuelt markeret, om familien kender urnens præcise placering, og hvem der står for vedligeholdelsen.
Læs mere om de forskellige gravstedstyper i vores samlede guide til gravsteder, hvor du også finder forklaringer på blandt andet urnegravsteder, fællesgrave, skovbegravelse og de ukendtes grav.
En urne kan ofte nedsættes i et eksisterende gravsted, eksempelvis et familiegravsted, hvis der er plads, og brugsretten tillader det.
En ny urnenedsættelse kan betyde, at brugsretten til gravstedet skal forlænges, så den dækker urnens fredningstid. Det er kirkegården, der vurderer pladsen og oplyser om eventuel forlængelse.
Når en urne nedsættes på en kirkegård, gælder der en fredningstid, hvor gravstedet ikke kan nedlægges. For urnegravsteder er fredningstiden mindst 10 år, men den konkrete periode fremgår af kirkegårdens vedtægt og kan være længere.
Læs den uddybende forklaring om fredningstid på gravsteder.
En urne behøver ikke altid blive nedsat på en almindelig kirkegård.
Efter særlig tilladelse kan en urne i visse tilfælde nedsættes på privat grund. Der gælder blandt andet krav til ejendommen, urnen og den fremtidige beskyttelse af stedet. Reglerne er forklaret på siden om urnenedsættelse på privat grund.
Hvis afdøde skriftligt har ønsket askespredning, kan asken i stedet spredes over åbent vand. Det er ikke det samme som at nedsænke en urne i havet, hvilket ikke er tilladt.
Urnen kan også føres til udlandet. I så fald skal familien undersøge reglerne i modtagerlandet, da kravene varierer fra land til land.
Urnenedsættelsen er den afsluttende handling efter en bisættelse. Den kan foregå med familien samlet ved gravstedet eller gennemføres af kirkegården uden pårørende til stede.
Kirkegården står normalt for planlægningen og selve urnenedsættelsen, mens bedemanden efter aftale kan sørge for, at urnen bliver bragt frem. Familien bør kontakte kirkegården direkte for at aftale tidspunkt, deltagelse og eventuelle personlige ønsker. På den måde bliver urnenedsættelsen tilrettelagt efter både kirkegårdens lokale praksis og familiens ønsker.
Urnenedsættelse betyder, at urnen med afdødes aske sænkes ned i et gravsted efter kremationen. Det er normalt den afsluttende handling efter en bisættelse.
Der er ingen fast ventetid, som gælder overalt. Under normale omstændigheder kan urnen ofte nedsættes cirka 1-3 uger efter bisættelsen. Den konkrete tidsramme afhænger blandt andet af krematoriet, transporten af urnen, kirkegårdens planlægning og familiens egne ønsker.
Ja, ofte kan en urne nedsættes i et eksisterende familie- eller kistegravsted, hvis der er plads. Kirkegården vurderer mulighederne og oplyser, om brugsretten skal forlænges.
Det gør familien normalt selv. Kirkegården aftaler tidspunkt, mødested og det praktiske forløb direkte med de pårørende.
Normalt ikke. Bedemanden kan efter aftale bringe urnen til kirkegården, men selve urnenedsættelsen planlægges og gennemføres normalt af kirkegården sammen med familien.
Nej. Familien kan vælge at deltage, men urnen kan også nedsættes af kirkegården uden pårørende til stede.
Det er muligt på mange kirkegårde, mens andre lader kirkegårdens personale stå for nedsættelsen. Familien skal spørge den konkrete kirkegård om mulighederne.
En urnenedsættelse er normalt en kort handling. Den præcise varighed afhænger af kirkegårdens praksis og af, om familien ønsker at sige nogle ord eller tage afsked ved gravstedet.
Ja, det er som regel muligt at medbringe eller lægge blomster ved gravstedet. På fællesgrave og anonyme gravsteder kan der være særlige regler for, hvor blomster må placeres.
Nej. En urne med afdødes aske må ikke hverken midlertidigt eller permanent opbevares i hjemmet. Asken skal håndteres efter de tilladte begravelsesformer, eksempelvis urnenedsættelse eller askespredning.
Det kræver tilladelse at flytte en allerede nedsat urne. Ansøgningen behandles normalt af menighedsrådet ved den kirkegård, hvor urnen er nedsat, og der skal være en begrundelse for flytningen.
Ikke som udgangspunkt. Urnenedsættelsen er normalt en kort og personlig handling ved gravstedet. En præst deltager ikke automatisk, men kan i enkelte tilfælde medvirke, hvis familien ønsker det, og det aftales med præsten.
Har du spørgsmål til forløbet efter en bisættelse, hjælper Danbegravelse gerne med at skabe overblik over mulighederne og de praktiske trin. Vi kan blandt andet forklare, hvad der sker med urnen efter kremationen, og efter aftale sørge for, at den bliver bragt til kirkegården. Selve tidspunktet for urnenedsættelsen aftales normalt direkte mellem familien og kirkegården.
Ring til os på 72 30 20 91, eller brug vores prisberegner, hvis du ønsker et samlet overblik over prisen på en bisættelse. Danbegravelse har siden 2012 hjulpet mere end 4.000 familier med at tilrettelægge en tryg og overskuelig afsked.
Regler og lokal praksis for urnenedsættelse kan ændre sig og variere mellem kirkegårde. Spørg derfor altid den konkrete kirkegård om tidspunkt, deltagelse og lokale vilkår. Du kan læse mere om de lovlige muligheder for placering og håndtering af en urne hos Personregistrering.dk.