Valget af gravsted er en af de beslutninger, der skal træffes i forbindelse med en begravelse eller bisættelse. For nogle er ønsket klart på forhånd, mens andre først skal tage stilling til mulighederne efter et dødsfald.
Et gravsted er mere end blot et sted på en kirkegård. Det bliver ofte familiens faste mindested gennem mange år og kan derfor have stor følelsesmæssig betydning. Samtidig er der praktiske forhold, som bør indgå i beslutningen, herunder pris, vedligeholdelse, fredningstid og muligheden for fremtidige urne- eller kistenedsættelser.
I dag findes der langt flere muligheder end tidligere. Ud over traditionelle gravsteder kan man blandt andet vælge urnegravsted, fællesgrav, de ukendtes grav, kolumbarium eller skovbegravelse.
Denne guide giver et samlet overblik over de mest almindelige gravstedstyper og hjælper dig med at forstå forskellene.
Et gravsted er det sted, hvor en afdød bliver stedt til hvile i en kiste eller urne. Gravsteder findes i flere forskellige former, herunder kistegravsted, urnegravsted, fællesgrav, de ukendtes grav og skovbegravelse. Valget afhænger blandt andet af, om der er tale om begravelse eller bisættelse, ønsket om individuel markering, vedligeholdelse, økonomi og kirkegårdens muligheder. Et gravsted kaldes også ofte en gravplads.
Når man skal vælge gravsted, er det vigtigt at vide, at mulighederne varierer fra kirkegård til kirkegård. De fleste kirkegårde tilbyder dog en række standardløsninger.
Et kistegravsted anvendes ved en begravelse, hvor kisten sænkes direkte i jorden.
Et traditionelt kistegravsted har ofte:
Læs mere i artiklen: Kistegravsted
Et urnegravsted anvendes efter en bisættelse, hvor asken er placeret i en urne.
Fordelene er blandt andet:
Læs mere i artiklen: Urnegravsted
En fællesgrav er et fælles område på kirkegården, hvor flere afdøde nedsættes.
På mange kirkegårde findes der mulighed for navneplade eller fælles mindesten, mens andre fællesgrave er mere anonyme.
Læs mere i artiklen: Fællesgrav
De ukendtes grav er en anonym gravform, hvor urnen nedsættes uden individuel markering.
De pårørende får ofte ikke oplyst den præcise placering af urnen, og kirkegården står for al vedligeholdelse.
Læs mere i artiklen: De ukendtes grav
Et kolumbarium er en urnevæg eller urnehal med nicher til opbevaring af urner.
Denne gravform er almindelig i flere europæiske lande, men findes kun få steder i Danmark.
Læs mere i artiklen: Kolumbarium
Ved skovbegravelse nedsættes urnen i et særligt skovområde, hvor naturen udgør rammen om gravstedet.
Denne løsning vælges ofte af personer, som ønsker et mere naturligt alternativ til den traditionelle kirkegård.
Læs mere i artiklen: Skovbegravelse
I særlige tilfælde kan der gives tilladelse til at nedsætte en urne på privat ejendom.
Der gælder særlige regler, herunder krav til grundens størrelse og ejerforhold.
Læs mere i artiklen: Urnenedsættelse på privat grund
Begreberne bruges ofte som synonymer.
I praksis betyder gravsted og gravplads normalt det samme: det område, hvor en kiste eller urne nedsættes.
I dag anvendes ordet gravsted hyppigst af kirkegårde, myndigheder og bedemænd, mens gravplads fortsat er et almindeligt brugt ord blandt mange familier.
Ja.
Alle har som udgangspunkt ret til at blive begravet eller få nedsat en urne på en kirkegård i Danmark. Den konkrete kirkegård kan dog have regler for tilknytning, betaling og ledige gravsteder.
Et gravsted og selve begravelsen eller bisættelsen er to forskellige udgifter, som normalt afregnes hver for sig.
Valget handler ofte om mere end kirkegårdens udseende.
Følgende spørgsmål er relevante:
Mange familier sætter pris på et fysisk sted, hvor blomster kan lægges, og hvor mærkedage kan markeres.
Andre foretrækker en vedligeholdelsesfri løsning som fællesgrav eller de ukendtes grav.
Et traditionelt kistegravsted eller familiegravsted giver ofte mulighed for senere nedsættelser af kister eller urner.
Ved individuelle gravsteder kan familien ofte selv passe gravstedet eller købe vedligeholdelse gennem kirkegården.
Ved fællesgrave og de ukendtes grav er vedligeholdelsen normalt inkluderet.
Prisen varierer betydeligt.
Forskelle skyldes blandt andet:
Når man erhverver et gravsted, sker det normalt for en bestemt periode, og der udstedes typisk et gravstedsbrev. Det er kirkegården, der oplyser den konkrete pris og vilkårene for gravstedet. Der findes derfor ikke én fast pris på et gravsted.
Fredningstid er den periode, hvor graven ikke må genanvendes.
Typisk gælder:
Den konkrete fredningstid fastsættes af den enkelte kirkegård og kan variere.
Kirkegården kan oplyse om de konkrete muligheder, mens bedemanden ofte hjælper familien med at forstå forskellene og mere generelle muligheder for kirkegårde.
Hvis der ikke foreligger ønsker fra afdøde, er det normalt de nærmeste pårørende, der træffer beslutningen.
Valget af gravsted afhænger ofte af, om der skal ske begravelse eller bisættelse.
Ved en begravelse vælges typisk et kistegravsted.
Ved en bisættelse vælges ofte et urnegravsted, fællesgrav, de ukendtes grav eller en anden urneløsning.
Skal der vælges gravsted i forbindelse med en kistebegravelse, kan du se vores gennemgang af hvad en begravelse koster. Ved urnenedsættelse efter kremering kan du i stedet læse mere om hvad en bisættelse koster.
Et gravsted er det sted, hvor en afdød bliver stedt til hvile, men mulighederne er langt mere varierede end mange tror. Derfor kan det være en fordel at undersøge de forskellige gravstedstyper, før der træffes en beslutning.
For de fleste familier handler valget om at finde den løsning, der bedst matcher afdødes ønsker, familiens behov og de praktiske forhold omkring vedligeholdelse og økonomi.
Et gravsted er det sted, hvor en afdød bliver stedt til hvile i en kiste eller urne.
Ja. Ordene bruges normalt som synonymer og beskriver samme type hvilested.
De mest almindelige er kistegravsted, urnegravsted, fællesgrav, de ukendtes grav, kolumbarium og skovbegravelse.
Prisen afhænger blandt andet af kirkegård, gravstedstype, fredningstid og vedligeholdelse.
Urnegravsteder har ofte omkring 10 års fredningstid, mens kistegravsteder typisk har 20-30 år.
Ja. Mange kirkegårde tilbyder reservation af gravsted før behovet opstår.
Det kan enten være familien selv eller kirkegården mod betaling. Ved fællesgrave står kirkegården normalt for vedligeholdelsen.
Ja. Mange gravsteder giver mulighed for flere urner eller kister over tid.
Ja. Det gælder blandt andet ved de ukendtes grav og flere typer fællesgrave.
Ja. Det er ofte muligt at vælge en anden kirkegård end den nærmeste eller den, man hører til. Nogle kirkegårde opkræver dog en merpris for personer uden lokal tilknytning, og der kan være forskel på reglerne for gravsteder og reservationer. Derfor bør man altid kontakte den ønskede kirkegård for at få oplyst de konkrete muligheder og vilkår.
Hvis du er i tvivl om, hvilken type gravsted der passer bedst til situationen, hjælper vi gerne med at skabe overblik over mulighederne.
Hos Danbegravelse har vi siden 2012 hjulpet mere end 4.000 familier med valg af gravsted, begravelse og bisættelse.
Du er altid velkommen til at kontakte os på 72 30 20 91 for en uforpligtende samtale eller benytte vores prisberegner, hvis du ønsker et samlet overblik over omkostningerne.
Regler, priser, fredningstider og lokale kirkegårdsbestemmelser kan ændre sig. Du bør derfor altid kontrollere aktuelle oplysninger hos den relevante kirkegård eller hos Folkekirken.
