I særlige tilfælde kan en urne nedsættes på en privat ejendom i stedet for på en kirkegård eller anden godkendt begravelsesplads. Det kan eksempelvis være en slægtsgård eller en større ejendom, som afdøde havde en særlig tilknytning til.
Urnenedsættelse på privat grund er dog ikke et frit alternativ til et almindeligt urnegravsted. Der skal søges om tilladelse hos det stift, hvor ejendommen ligger, og en række konkrete krav skal være opfyldt. Ejendommen skal som udgangspunkt være mindst 5.000 m², urnen skal være vandopløselig, og stedet må ikke markeres, så det får karakter af en begravelsesplads.
Der skal desuden tinglyses en deklaration på ejendommen. Det betyder, at familien bør inddrage en advokat i processen.
Her gennemgår vi de reelle krav, hvad ansøgningen skal indeholde, og hvilke forpligtelser der følger med en tilladelse.
Urnenedsættelse på privat grund betyder, at en urne efter særlig tilladelse fra biskoppen i det stift, hvor ejendommen ligger, kan nedsættes på en privat ejendom. Ejendommen skal som udgangspunkt være mindst 5.000 m², og afdøde skal have haft en særlig tilknytning til stedet samt et bestemt udtalt ønske om at få urnen nedsat dér. Urnen skal være vandopløselig og nedgraves mindst én meter. Stedet må ikke markeres som gravsted, og der skal tinglyses en deklaration på ejendommen i ti år.
Kister og urner skal som udgangspunkt nedsættes på en kirkegård eller en anden godkendt begravelsesplads. En urne kan dog i særlige tilfælde nedsættes på en privat ejendom, hvis biskoppen i det stift, hvor ejendommen ligger, giver tilladelse.
Tilladelsen vedrører en bestemt afdød, en bestemt ejendom og en bestemt placering på grunden. Familien kan derfor ikke selv beslutte at nedsætte urnen, selv om ejeren af ejendommen har givet lov.
Der kan søges både i afdødes levetid og efter dødsfaldet. Bisættelsen og kremeringen kan godt gennemføres, mens ansøgningen behandles. Urnen må blot ikke nedsættes på ejendommen, før tilladelsen foreligger.
Ved vurderingen lægges der navnlig vægt på følgende:
Kravene vurderes samlet. En ejendom på mindst 5.000 m² giver derfor ikke i sig selv ret til en tilladelse.
Hvor stor skal grunden være?
Ejendommen skal som udgangspunkt være mindst 5.000 m², svarende til en halv hektar.
En almindelig parcelhusgrund eller sommerhusgrund vil derfor normalt være for lille. Det afgørende er ejendommens samlede areal og ikke blot størrelsen på det område, hvor urnen ønskes nedsat.
Formuleringen »som udgangspunkt« betyder, at myndigheden foretager en konkret vurdering. Familien bør dog ikke regne med, at der gives tilladelse til en almindelig boliggrund, som ligger væsentligt under arealkravet.
Afdøde skal have haft en særlig tilknytning til den konkrete ejendom. Det kan eksempelvis være, at afdøde:
- tidligere har ejet ejendommen
- har boet der en væsentlig del af sit liv
- har haft familiemæssig tilknytning til en slægtsgård
- gennem sit arbejde eller erhverv har haft en særlig tilknytning til stedet
Det er ikke tilstrækkeligt, at afdøde blot holdt af området eller ofte besøgte ejendommen. Tilknytningen skal kunne beskrives og om nødvendigt dokumenteres i forbindelse med ansøgningen.
Ja. Tilladelsen forudsætter, at urnenedsættelse på den private ejendom var afdødes eget bestemte og udtalte ønske.
Der kan søges i levende live, hvilket giver den tydeligste dokumentation. Søger de pårørende efter dødsfaldet, skal det fremgå af ansøgningen, at afdøde havde udtrykt det konkrete ønske.
De pårørende kan derfor ikke alene vælge privat urnenedsættelse, hvis der ikke foreligger et ønske fra afdøde.
Ja. Ejendommens ejer skal skriftligt samtykke til urnenedsættelsen.
Hvis ejendommen ejes af flere personer, skal medejerne også acceptere det. Det gælder eksempelvis, hvis ejendommen ejes i fællesskab af ægtefæller, søskende eller flere generationer.
Er ansøgeren ikke selv ejer, skal ejerens erklæring vedlægges ansøgningen.
En grund på mindst 5.000 m² er ikke nok i sig selv. Afdødes ønske og særlige tilknytning til ejendommen skal også kunne sandsynliggøres.
En tilladelse til urnenedsættelse på privat grund gives på bestemte vilkår. De skal sikre, at urnen behandles sømmeligt, og at ejendommen ikke får karakter af en privat begravelsesplads.
Følgende krav gælder:
Disse vilkår er ikke valgfrie. De indgår som en del af tilladelsen.
Nej. Der må ikke placeres en sten, et mindesmærke eller andet, som kendetegner stedet som en begravelsesplads.
Det udelukker et traditionelt gravsted med gravsten, navneplade, indhegning eller anden fast gravstedsmarkering. Ejendommen må ikke udvikle sig til en privat kirkegård eller fremstå som en godkendt begravelsesplads.
Familien kan naturligvis kende placeringen, men stedet skal ikke markeres som et gravsted.
Urnen skal være fremstillet af et materiale, der er opløseligt i vand. Det kan eksempelvis være pap, støbt papirmasse eller et tilsvarende materiale.
Det er ikke tilstrækkeligt, at urnen blot betegnes som biologisk nedbrydelig. Det afgørende krav er, at materialet er vandopløseligt.
Urnen skal desuden nedgraves i mindst én meters dybde. Familien bør derfor sikre, at den valgte urne opfylder tilladelsens krav, inden urnen bestilles.
Deklarationen skal sikre urnen mod at blive berørt, hvis ejendommen skifter ejer eller anvendelse.
Den til enhver tid værende ejer skal i ti år fra urnens nedsættelse undlade at grave så dybt på stedet, at urnen berøres. Stiftsøvrigheden skal stå som påtaleberettiget, så vilkåret kan håndhæves.
Deklarationen knytter sig til ejendommen og ikke kun til den ejer, som gav samtykke til urnenedsættelsen. Den vil derfor også være gældende over for en ny ejer inden for perioden.
Da deklarationen skal udarbejdes og tinglyses korrekt, bør familien søge bistand hos en advokat. Danbegravelse varetager ikke den juridiske udarbejdelse eller tinglysning af deklarationen.
Ansøgningen sendes til det stift, hvor ejendommen ligger. Der findes ansøgningsskemaer både til ansøgning i levende live og til ansøgning efter et dødsfald.
Ansøgningen skal som minimum indeholde:
Det anbefales at vedlægge et kort, hvor placeringen er markeret.
Ansøgeren eller dennes advokat bør kontakte det relevante stift om den konkrete procedure og den efterfølgende deklaration. Danbegravelse kan planlægge og gennemføre bisættelsen, men vi varetager ikke ansøgningen eller tinglysningen.
Der gives normalt ikke tilladelse til mere end to urner på samme ejendom. Hvis der allerede er givet tilladelse til én urne, kan der efter en konkret vurdering i nogle tilfælde gives tilladelse til én yderligere urne.
Begrænsningen skal forhindre, at ejendommen får karakter af en begravelsesplads. Hver urne kræver derfor sin egen tilladelse.
Nej. Der gives efter fast praksis ikke tilladelse til permanent opbevaring af en askeurne i hjemmet.
Urnen kan opbevares midlertidigt på et godkendt sted, mens ansøgningen behandles, men familien må ikke selv tage urnen hjem og beholde den dér.
Et ønske om urnenedsættelse på privat grund er derfor ikke det samme som en tilladelse til privat opbevaring af urnen.
Nej. Urnenedsættelse på privat grund betyder, at hele urnen nedsættes på det godkendte sted.
Der gives efter fast praksis ikke tilladelse til at sprede aske over landjord. Ønskes asken spredt, er den almindelige mulighed askespredning over åbent hav efter de regler, der gælder for dette.
Ud over udgifterne til selve bisættelsen kan der komme udgifter til advokat, udarbejdelse og tinglysning af deklarationen samt eventuel anden teknisk bistand.
De juridiske udgifter afhænger af den konkrete ejendom og den bistand, der bliver nødvendig. Danbegravelses pris vedrører bisættelsen og de bedemandsydelser, familien vælger – ikke advokatens arbejde eller tinglysningen.
Læs, hvad der normalt indgår i prisen, på siden om hvad koster en bisættelse.
Ved et almindeligt urnegravsted erhverves der brugsret til et gravsted på en kirkegård eller anden godkendt begravelsesplads. Der gælder kirkegårdens vedtægter, og der kan afhængigt af gravstedstypen være mulighed for gravsten, blomster og anden udsmykning.
Ved urnenedsættelse på privat grund må stedet ikke markeres som begravelsesplads. Ejendommen bliver heller ikke en kirkegård, og der oprettes ikke et almindeligt gravsted med tilhørende gravstedsret.
Se de øvrige muligheder i vores oversigt over gravstedstyper, hvis I ønsker at sammenligne privat urnenedsættelse med et traditionelt urnegravsted, en skovbegravelse eller andre løsninger.
Urnenedsættelse på privat grund er en undtagelse fra hovedreglen om, at urner nedsættes på en kirkegård eller anden godkendt begravelsesplads.
Tilladelsen kræver blandt andet en tilstrækkeligt stor ejendom, afdødes bestemte ønske og særlige tilknytning til stedet samt ejerens samtykke. Derudover skal urnen være vandopløselig, nedsættes mindst én meter og beskyttes gennem en tinglyst deklaration i ti år. Stedet må ikke markeres som gravsted.
Bisættelsen kan gennemføres, mens ansøgningen behandles. Urnenedsættelsen på ejendommen må først finde sted, når tilladelsen er givet, og de nødvendige juridiske forhold er bragt på plads.
Det er kun muligt efter særlig tilladelse. Ejendommen skal som udgangspunkt være mindst 5.000 m², afdøde skal have haft en særlig tilknytning til stedet og selv have udtrykt ønske om urnenedsættelsen. En almindelig parcelhushave vil derfor normalt ikke kunne godkendes.
Tilladelsen gives af biskoppen i det stift, hvor ejendommen ligger. Ansøgningen skal derfor sendes til det relevante stift.
Ejendommen skal som udgangspunkt være mindst 5.000 m², svarende til en halv hektar. Arealet giver dog ikke automatisk ret til tilladelse, da de øvrige betingelser også skal være opfyldt.
Ja. Der skal foreligge et bestemt udtalt ønske fra afdøde om at få urnen nedsat på den konkrete ejendom. Søger de pårørende efter dødsfaldet, skal ønsket fremgå af ansøgningen.
Ja. Urnen skal være fremstillet af et materiale, der er opløseligt i vand, eksempelvis pap eller støbt papirmasse. Urnen skal desuden nedgraves i mindst én meters dybde.
Nej. Der må ikke placeres sten, mindesmærke eller andet, der kendetegner stedet som en begravelsesplads. Stedet må derfor ikke indrettes som et traditionelt gravsted.
Deklarationen skal sikre, at den nuværende og eventuelle fremtidige ejere i ti år efter urnenedsættelsen ikke graver så dybt på stedet, at urnen berøres. Stiftsøvrigheden skal være påtaleberettiget.
Ja, men den tinglyste deklaration følger ejendommen. En ny ejer skal derfor respektere forbuddet mod at grave så dybt, at urnen berøres, indtil tiårsperioden er udløbet.
Som udgangspunkt gives tilladelsen til en bestemt ejendom og en bestemt placering. En senere flytning af urnen vil derfor kræve en ny myndighedsbehandling og kan ikke ske frit.
Der kan ikke forventes tilladelse til mere end to urner på samme ejendom. Hver urnenedsættelse kræver en særskilt tilladelse, og ejendommen må ikke få karakter af en begravelsesplads.
Ja. Bisættelsen og kremeringen kan gennemføres, mens ansøgningen behandles. Urnen må først nedsættes på den private ejendom, når tilladelsen foreligger, og betingelserne er opfyldt.
Danbegravelse planlægger og gennemfører bisættelsen, men varetager ikke den juridiske ansøgning eller tinglysningen. Familien bør kontakte det relevante stift og søge bistand hos en advokat til deklarationen og tinglysningen.
Nej. Der gives efter fast praksis ikke tilladelse til permanent opbevaring af en askeurne i hjemmet. Urnen skal håndteres og opbevares efter de gældende regler, indtil den kan nedsættes på det godkendte sted.
Overvejer I urnenedsættelse på privat grund, kan Danbegravelse hjælpe med at planlægge og gennemføre bisættelsen samt vejlede om valg af en egnet urne. Ansøgningen, deklarationen og tinglysningen skal håndteres med det relevante stift og en advokat.
Ring til os på 72 30 20 91, hvis I har spørgsmål til bisættelsen eller det praktiske forløb. I kan også bruge vores prisberegner til at få et samlet overblik over Danbegravelses ydelser og priser.
Indholdet er udarbejdet på baggrund af gældende regler og myndighedernes almindelige praksis på tidspunktet for seneste opdatering. Regler og sagsbehandlingspraksis kan ændre sig, og hver ansøgning afgøres konkret af det relevante stift.
De officielle betingelser fremgår af Kirkeministeriets vejledning om urnenedsættelse på privat ejendom.
