Askedeling betyder, at afdødes aske deles i to urner. Det er en særlig mulighed, som kun kan anvendes efter tilladelse fra biskoppen i det stift, hvor afdøde boede. Reglerne skal både sikre, at afdødes ønsker respekteres, og at asken behandles værdigt i overensstemmelse med dansk lovgivning.
Askedeling bliver typisk relevant, hvis afdøde ønskede både urnenedsættelse på en kirkegård og askespredning over åbent hav, eller hvis en del af asken ønskes nedsat i udlandet. Mange er usikre på, hvornår dette kan lade sig gøre, hvem der kan søge, og hvilke betingelser der skal være opfyldt.
På denne side gennemgår vi reglerne for askedeling, forklarer hvornår der normalt kan gives tilladelse til askedeling, og beskriver ansøgningsprocessen. Samtidig får du et overblik over de mest almindelige spørgsmål og de praktiske forhold, som de pårørende skal være opmærksomme på.
Askedeling betyder, at en afdødes aske fordeles i to urner. Det kræver tilladelse fra biskoppen i det stift, hvor afdøde havde bopæl. Der kan blandt andet gives tilladelse, hvis den ene del af asken skal nedsættes på en dansk kirkegård og den anden del enten skal nedsættes på en kirkegård i udlandet eller spredes over åbent hav. Tilladelse gives altid efter en konkret vurdering af den enkelte sag.
Ved en almindelig bisættelse samles hele asken i én urne. Ved askedeling fordeles asken derimod i to urner, som efterfølgende kan anvendes hver til sit formål.
Ordningen er en undtagelse fra hovedreglen og kræver derfor en individuel tilladelse fra biskoppen.
Askedeling anvendes kun i ganske særlige situationer, hvor der foreligger et klart ønske fra afdøde, og hvor betingelserne i den gældende praksis er opfyldt.
Askedeling er en undtagelse fra hovedreglen og kræver altid en konkret tilladelse.
Hver ansøgning vurderes individuelt, men der gives typisk tilladelse i situationer som:
Det afgørende er ikke de efterladtes ønsker alene, men om ønsket kan knyttes til afdøde selv.
Kort fortalt gælder disse hovedregler for askedeling:
Der er også situationer, hvor en ansøgning som udgangspunkt ikke vil blive imødekommet.
Det gælder blandt andet, hvis formålet alene er, at forskellige familiemedlemmer ønsker hver sin gravplads i Danmark.
Der gives derfor normalt ikke tilladelse til:
Reglerne skal sikre, at askedeling fortsat er en særlig undtagelse og ikke bliver en almindelig løsning.
Hvis der ønskes askedeling, hjælper Danbegravelse med hele ansøgningsprocessen som en del af bedemandsforløbet. Vi udarbejder ansøgningen og indsender den til biskoppen i det stift, hvor afdøde havde bopæl.
Hvis afdøde har beskrevet ønsket om askedeling skriftligt, vedlægges dette som dokumentation.
Findes ønsket ikke på skrift, vil en tro- og love erklæring fra de nærmeste pårørende ofte kunne indgå som dokumentation for afdødes ønske. Den erklæring hjælper vi også med at udarbejde.
Biskoppen træffer herefter afgørelse på baggrund af de konkrete oplysninger i sagen.
Efter en godkendt askedeling vil der som regel være tale om en bisættelse med kremering, før urnerne kan udleveres.
Askedeling kan blandt andet være relevant, hvis afdøde ønskede både en gravplads i Danmark og askespredning over åbent hav. Det kan også være aktuelt, hvis afdøde havde en særlig tilknytning til et andet land og ønskede, at en del af asken skulle nedsættes dér.
Om der kan gives tilladelse til askedeling, afhænger altid af en konkret vurdering, hvor biskoppen blandt andet lægger vægt på, om ønsket stammede fra afdøde.
Askedeling betyder ikke, at familien frit kan vælge to gravsteder. Tilladelsen gives kun i særlige situationer, hvor reglernes betingelser er opfyldt.
Hvis der gives tilladelse til askedeling, sker selve delingen først efter kremeringen. Krematoriet fordeler asken i to urner efter de vilkår, som fremgår af tilladelsen.
Herefter kan de to urner anvendes i overensstemmelse med afgørelsen. Det kan eksempelvis være:
Hvis familien vælger Danbegravelse som bedemand, hjælper vi med hele processen. Vi udarbejder og indsender ansøgningen til biskoppen, koordinerer med krematoriet og hjælper med de praktiske forhold omkring urnernes videre anvendelse.
En af de mest almindelige årsager til at søge om askedeling er ønsket om både en gravplads og askespredning.
Det kan eksempelvis være relevant, hvis familien ønsker et gravsted som samlingspunkt, samtidig med at afdødes ønske om askespredning over havet respekteres.
Askedeling gør det i nogle tilfælde muligt at opfylde begge ønsker, men det kræver fortsat biskoppens tilladelse og en konkret vurdering af sagen.
Læs mere om reglerne for askespredning.
Nogle mennesker har en tæt tilknytning til et andet land gennem familie, arbejde eller tidligere bopæl.
I sådanne tilfælde kan der være et ønske om, at en del af asken nedsættes i Danmark, mens den anden del medtages til udlandet.
Hvis biskoppen giver tilladelse, skal de regler, der gælder i det pågældende land, også overholdes. Det kan derfor være nødvendigt at indhente dokumentation eller tilladelser fra de lokale myndigheder.
Der findes flere udbredte misforståelser om reglerne.
Selvom de nærmeste pårørende er enige, giver det ikke i sig selv ret til askedeling. Myndighederne lægger først og fremmest vægt på afdødes eget ønske.
Askedeling kræver en konkret tilladelse. Det er ikke muligt selv at vælge, hvordan eller hvor asken skal fordeles.
Ved askedeling deles én persons aske mellem to urner.
Askeblanding betyder derimod, at asken fra flere personer blandes sammen. Det er noget helt andet og reguleres efter andre regler.
Selvom asken deles mellem to urner, er der fortsat tale om én bisættelse. Askedelingen ændrer alene, hvordan asken efterfølgende kan anvendes, hvis biskoppen har givet tilladelse.
Hvis der ønskes askedeling, hjælper vi med hele forløbet. Vi vejleder om reglerne, udarbejder ansøgningen, hjælper med den nødvendige dokumentation og indsender ansøgningen til biskoppen. Det betyder, at de pårørende normalt ikke selv skal stå for kontakten med myndighederne.
Askedeling er en særlig mulighed, som kan gøre det muligt at opfylde afdødes ønsker om både gravsted, askespredning eller urnenedsættelse i udlandet.
Hvis der er et ønske om askedeling, er det en fordel at fortælle bedemanden om det så tidligt som muligt. Så kan ansøgningen udarbejdes korrekt fra starten, og den nødvendige dokumentation kan vedlægges. Hos Danbegravelse hjælper vi med hele processen og rådgiver om de muligheder, der gælder i den konkrete situation.
Askedeling betyder, at en afdødes aske fordeles i to urner efter tilladelse fra biskoppen.
Ja. Askedeling kræver altid en individuel tilladelse fra biskoppen i det stift, hvor afdøde havde bopæl.
Nej. Hvis du vælger Danbegravelse som bedemand, udarbejder og indsender vi ansøgningen til biskoppen som en del af bedemandsforløbet. Hvis afdødes ønske ikke findes på skrift, hjælper vi også med at udarbejde en tro- og love erklæring fra de nærmeste pårørende.
Som udgangspunkt nej. Den gældende praksis er, at der normalt ikke gives tilladelse til dette.
Ja, hvis biskoppen giver tilladelse til askedeling, og betingelserne for askespredning samtidig er opfyldt.
Ja. Det kan være muligt, hvis biskoppen giver tilladelse, og reglerne i det pågældende land overholdes.
Ansøgningen behandles af biskoppen i det stift, hvor afdøde havde bopæl. Sagsbehandlingstiden kan variere fra sag til sag.
Nej. Myndighederne lægger især vægt på, om ønsket om askedeling stammer fra afdøde.
Det er en fordel at søge så tidligt som muligt. Ansøgningen kan indsendes både før og efter dødsfaldet.
Ja. En bedemand kan vejlede om reglerne og hjælpe med de praktiske forhold omkring ansøgning og bisættelse.
Hvis du er i tvivl om reglerne for askedeling, eller hvis du overvejer askedeling eller ønsker hjælp til en konkret situation, er du velkommen til at kontakte Danbegravelse. Vi kan vejlede om de gældende regler, hjælpe med de praktiske forhold og besvare spørgsmål om bisættelse, urner og askespredning.
Du kan også bruge vores prisberegner, hvis du ønsker et overblik over udgifterne ved en bisættelse.
Ring til os på 72 30 20 91, hvis du ønsker personlig rådgivning.
Regler og administrativ praksis om askedeling kan ændre sig. Denne side bygger på gældende regler og administrativ praksis, men bør ikke erstatte en konkret myndighedsvurdering. Læs mere på Stiftsjuras vejledning om askedeling.
