Jordpåkastelse er en fast del af Folkekirkens ritual ved både begravelse og bisættelse. Selvom mange har oplevet ceremonien, er det de færreste, der kender betydningen af præstens ord, eller hvorfor der kastes jord på kisten.
For mange pårørende er jordpåkastelsen et af de mest betydningsfulde øjeblikke under ceremonien. Ritualet markerer, at mennesket vender tilbage til jorden, og at den afdøde nu overgives til Gud. Jordpåkastelsen udføres af præsten og indgår som en naturlig del af den kirkelige handling, uanset om afdøde skal begraves eller kremeres.
Her kan du læse, hvad jordpåkastelse er, hvornår den finder sted, hvad præsten siger, og om ritualet også anvendes ved borgerlige ceremonier.
Jordpåkastelse er et kirkeligt ritual, hvor præsten kaster tre skovlfulde jord på kisten og siger ordene: "Af jord er du kommet. Til jord skal du blive. Af jorden skal du igen opstå." Ritualet indgår ved både begravelser og bisættelser i Folkekirken og symboliserer menneskets liv, død og håbet om opstandelsen. Det anvendes normalt ikke ved borgerlige ceremonier.
Jordpåkastelse er et af de centrale ritualer i en kirkelig begravelse eller bisættelse. Under ritualet kaster præsten tre skovlfulde jord på kisten, mens de traditionelle ord udtales.
For mange pårørende er det et af ceremoniens mest følelsesladede øjeblikke, fordi ritualet markerer det sidste farvel og understreger livets forgængelighed samt det kristne håb om opstandelsen.
Jordpåkastelsen har været en del af den danske kirkelige begravelsestradition gennem mange generationer og indgår fortsat i Folkekirkens autoriserede ritual.
Mens præsten kaster de tre skovlfulde jord på kisten, siges de kendte ritualord:
"Af jord er du kommet. Til jord skal du blive. Af jorden skal du igen opstå."
Ordene stammer fra den kristne begravelsesliturgi og udtrykker både menneskets forgængelighed og håbet om opstandelsen.
Selvom ordene er de samme ved begravelse og bisættelse, kan den øvrige ceremoni variere afhængigt af præsten og den lokale kirkelige tradition.
Tidspunktet for jordpåkastelsen afhænger af, om der er tale om en begravelse eller en bisættelse.
Ved en bisættelse udføres jordpåkastelsen normalt inde i kirken eller kapellet, inden kisten eventuelt bæres ud og køres til krematoriet.
Ved en begravelse sker jordpåkastelsen derimod typisk ved gravstedet, efter at kisten er sænket ned i graven.
Der kan forekomme lokale variationer, men dette er den mest almindelige praksis i Folkekirken.
Du kan læse mere om forskelle på Begravelse eller bisættelse.
Ved bisættelser sker jordpåkastelsen normalt i kirken eller kapellet, mens den ved begravelser typisk finder sted ved graven på kirkegården.
Nej. Jordpåkastelse er et kristent ritual og indgår derfor som udgangspunkt ikke ved borgerlige begravelser eller bisættelser.
Ved en borgerlig ceremoni er der ingen fast liturgi, og indholdet tilrettelægges efter den afdødes eller familiens ønsker. Nogle familier vælger en symbolsk handling som en sidste hilsen, men det er ikke jordpåkastelse i Folkekirkens forstand.
Jordpåkastelse er en del af Folkekirkens autoriserede ritual ved kirkelige begravelser og bisættelser. Ønsker man ikke, at ritualet indgår, vil en borgerlig ceremoni normalt være alternativet. Er man i tvivl om mulighederne i en konkret situation, kan spørgsmålet drøftes med præsten eller bedemanden.
Jordpåkastelse er et centralt kristent ritual ved både begravelser og bisættelser i Folkekirken. Ritualet udføres af præsten og markerer både menneskets forgængelighed og det kristne håb om opstandelsen. Ved bisættelser sker jordpåkastelsen normalt i kirken eller kapellet, mens den ved begravelser typisk finder sted ved graven.
Jordpåkastelse er et kirkeligt ritual, hvor præsten kaster tre skovlfulde jord på kisten og fremsiger de traditionelle ritualord.
Præsten siger: "Af jord er du kommet. Til jord skal du blive. Af jorden skal du igen opstå."
Ved en bisættelse sker jordpåkastelsen normalt i kirken eller kapellet. Ved en begravelse sker den typisk ved graven, efter at kisten er sænket.
Ja. Jordpåkastelse indgår ved både kirkelige begravelser og kirkelige bisættelser.
Jordpåkastelsen udføres af præsten som en del af Folkekirkens autoriserede ritual.
Nej. Jordpåkastelse er et kirkeligt ritual og indgår normalt ikke ved borgerlige begravelser eller bisættelser.
Nej. Jordpåkastelse indgår som en del af Folkekirkens autoriserede ritual ved kirkelige begravelser og bisættelser. Ønsker man ikke ritualet, vil en borgerlig ceremoni normalt være alternativet.
Jordpåkastelsen symboliserer menneskets liv, død og det kristne håb om opstandelsen.
Hvis du har spørgsmål om jordpåkastelse eller den kirkelige ceremoni, hjælper Danbegravelse gerne. Vi rådgiver om hele forløbet ved både begravelser og bisættelser og kan hjælpe med at skabe en tryg og værdig afsked.
Du er altid velkommen til at kontakte os på 72 30 20 91 eller benytte vores prisberegner, hvis du ønsker et overblik over omkostningerne ved en begravelse eller bisættelse.
Indholdet er udarbejdet på baggrund af Folkekirkens autoriserede ritualer og gældende praksis. Lokale traditioner kan forekomme. For den konkrete gennemførelse af en kirkelig begravelse eller bisættelse kan det være relevant at læse Folkekirkens officielle vejledning eller tale med præsten.
