Danbegravelse kan hjælpe med at få arrangeret en bisættelse med efterfølgende askespredning over havet i Danmark. Ring 72 30 20 91 for samtale eller bestil online her.
Askespredning er et alternativ til at få nedsat urnen med afdødes aske på kirkegården. Ved askespredning spredes afdødes aske i stedet over havet eller en større fjord eller bugt. Det sker enten ved, at man sejler ud og spreder asken, eller ved at det gøres fra bredden. Askespredningen må blot ikke vække opsigt. Man kan frit vælge, om man selv vil stå for askespredningen, eller om dette ønskes foretaget af Danbegravelse.
Bortset fra at asken spredes over havet i stedet for at blive nedsat på en kirkegård, så foregår det øvrige indtil askespredningen som ved en bisættelse.
Alle kan ønske at få spredt deres aske over havet. Det væsentlige er, at det var afdødes ønske, at askespredning skal ske. Det kan både være for medlemmer eller ikke-medlemmer af den danske folkekirke.
Det er en stor fordel, hvis den afdøde skriftligt har nedfældet dette ønske. Er det ikke tilfældet, kan der alligevel i de fleste tilfælde opnås tilladelse hertil, hvis de pårørende kan dokumentere, at det var afdødes ønske. Dette gøres typisk via en tro & love erklæring, som Danbegravelse er behjælpelige med. Danbegravelse hjælper i alle tilfælde med at få godkendelse hos sognet, som er den myndighed, der kan træffe endelig afgørelse.
Hvis du gerne vil nedfælde dit eget ønske om askespredning kan du gøre dette i forbindelse med udfyldelse af “Sidste Vilje” her eller ved at udfylde formularen på borger.dk her.